Wedding Day trækker folk til museet
Frederikshavn Kunstmuseum har haft turbo på siden udstillingen Wedding Day slog dørene op.
Senest har kunstmuseet i samarbejde med modeskaberen og skrædderen Pauli Tvilling, arrangeret fire rundvisninger hvor Pauli Tvilling fortalte om de udstillede brudekjoler.
Alle rundvisninger var udsolgte, så 100 gæster fik en spændende oplevelse med sig hjem lige som de rigtig mange andre, der også har fået rundvisninger eller været på opdagelse i udstillingen på egen hånd.
Wedding Day tager os med gennem 200 års dragthistorie og viser de forskellige udtryk, brudekjoler har haft i den vestlige verden, tilsat couture og den parisiske stil som kendetegner Pauli Tvillings arbejde som indehaver af vintagesalonen FN92 i København.
Bag udstillingen står Pauli Tvilling, der er født og opvokset i Strandby,
Udstillingen er orkestreret af Arndt Hyttel, som fik den geniale ide at forsøge at overtale Pauli Tvilling til at vise kjoler fra Skandinavien, Frankrig, England, New York og Beverly Hills frem i Frederikshavn Kunstmuseums rammer.
udstillingen kan ses frem til og med 28. april.