Billede beskrivelse

Villaer i Jerup søger børnefamilier

21. august 2018 kl. 16.20

JERUP: Mange huse står tomme i Jerup, og nu tager borgerne sagen i egen hånd og forsøger at tiltrække unge børnefamilier til landsbyen.

En gruppe under Jerup Landsby Center tilbyder at hjælpe med at skaffe villaer til unge børnefamilier.

Villaerne kan lejes til en billig husleje, og borgergruppen hjælper med at skaffe en bolig, som kan lejes med forkøbsret.

Jerup Landsby Center tilbyder hjælp med finansieringen ved for eksempel at kautionere for lånene.

Jerup Landsby Center forsøger at samle aktiviteterne på og omkring Jerup Skole.

Borgergruppen slår blandt andet på, at der fortsat er et forretningsliv i Jerup med slagter, bager/købmand, mekaniker, cafeteria og tøjbutik.

Samtidig har Jerup har et velfungerende fritidsliv og en privatskole med fritidsordning og aftenklub, og fra september etableres en legeplads i nærheden af skolen.

De voksne bliver heller ikke glemt. Jerup Landsby Center afholder flere arrangementer i løbet af året, og det næste er Byfesten i Jeruphallen, som afholdes lørdag den 25. august kl. 19.

Der er spisning med mad fra Jerup Kro, hvorefter Sweet Nothing spiller op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste