Billede beskrivelse

Vilje til hurtig omstilling virker hos PixlArt

- Vi må sige, at det har været et interessant år med mange udfordringer, men her et år senere, at vi er lykkedes meget godt. Sådan lyder det fra formand Tao Lytzen efter et år, hvor mange ting ikke gik helt som først planlagt

12. maj 2021 kl. 09.43

Dronning Margrethe fik uden tvivl den største opmærksomhed rent udstillingsmæssigt hos PixlArt i 2020 i et år, hvor nedlukninger, restriktioner og genåbninger har stillet krav om at kunne holde tungen lige i munden og samtidig ønsket om at give medlemmerne flest mulige oplevelser.

Når samfundsnormen ændrer sig markant, er det vigtigt at have et omstillingsparat koncept, som kan tilpasse sig det nye. Hos PixlArt i Østervrå kan de se tilbage på et 2020, som begyndt særdeles nedslående med nedlukning af foreningens hidtil største satsning udstillingen om Dronning Margrethe, men som endte med at bliver et ret tilfredsstillende år, hvis man kigger på antallet af aktiviteter.

- Vi må sige, at det har været et interessant år med mange udfordringer, men her et år senere, at vi er lykkedes meget godt, lød det i formand Tao Lytzens årsberetning.

Billede beskrivelse

Bekymringerne var ellers til at få øje på, men i stedet for at sætte sig hen i et hjørne, valgte PixlArt at tage udfordringerne op. Det blev til en lang række aktiviteter både i udstillingshallen i Østervrå, og i høj grad med den mobile enhed PixlBox, digitale læringsforløb, fotocamps, popupudstillinger og besøg på plejehjem blandt meget andet.

Udstillingshallen i Østervrå var lukket ned i flere omgangen, men på trods af det lykkedes det at gennemføre den særdeles populære udstilling ”Længe Leve” om Dronning Margrethe og efterfølgende fotograf Søren Bistrups ”Amerika”. Det blev også til hele ca. 45 fremvisninger af den mobile udgave af ”Længe Leve” på 25 plejecentre i hele Region Nordjylland. Et skoleprojekt med fremvisning af en specielt tilrettelagt udgave af udstillingen ”Amerika” nåede ud til 10 forskellige skole i Vendsyssel.

PixlBox har været på besøg i København, Odense, Aarhus og Ålborg med ”Årets Pressefoto”, og det hele er naturligvis gennemført efter alle de gældende retningslinjer.

Billede beskrivelse

Det Obelske Familiefond tildelte i juli 2020 PixlArt 675.000 kr. til foreningens udstillingsprogram over en treårig periode. Flere landsdækkende medier fik for alvor øje på PixlArt, og det gav flotte anmeldelser og omtaler.

Kulturdag hos PixlArt fik premiere på en sommerdag med et utal af aktiviteter og gæster på udendørsarealerne ved udstillingshallen i Østervrå.

Billede beskrivelse

- Det har i den grad været et usædvanligt år, konstaterede formanden, vores planer fik ikke helt det forventede forløb, men alligevel tror vi, at vi har nået langt flere end forventet, men på helt nye og alternative måder. Dronning Margrethe meldte desværre afbud til vores udstilling, til gengæld blev hun, på trods af omstændighederne, alligevel vores mest besøgt og set udstilling til dato. Det blev også et år, hvor vi har udbygget vores netværk yderligere og dermed mange nye samarbejdspartnere, som vi glæder os til at arbejde meget mere sammen med fremover.

Det høje aktivitetsniveau har genereret den hidtil største omsætning i foreningen, og årets samlede resultat endte på en pænt lille overskud, som bestyrelsen er godt tilfreds med.

Programlægningen for 2021 er lagt med alle forbehold, men der venter publikum flere spændende udstillinger både i Østervrå men også med den mobile enhed.

- Vi håber da også, at vi kan holde en ny Kulturdag, men indtil videre er vi meget forsigtige med at melde ud, hvornår vi kan gøre hvad, understreger Tao Lytzen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste