Udsigtsplatform på Pikkerbakken. Arkivfoto: Hans Ravn
Livet her

Vidste du alt dette om Pikkerbakken?

05. december 2021 kl. 07:25

Vores natur i kommunen er mangeartet, og du finde mange naturtyper, fordelt som perler på en snor i hele kommunen fra Nord til Syd og fra Øst til Vest.

Vi har besøgt nogen af de steder du SKAL besøge, og i dag får du endnu en, du skal nemlig en tur på Pikkerbakken, men ikke der hvor du plejer at komme.

Pikkerbakken er egentlig en del af en lang gammel kystskrænt fra Istiden. Den går fra Vangen og til udsigtsstedet som alle kender.

Hvor platformen er, findes den egentlige Pikkerbakke. Navnet er der flere muligheder på. I Norge kalder man jo fjeld toppe for Pik med et navn på stedet først, og med den nære tilknytning til Norge som Frederikshavn og Vendsyssel altid har haft, af flere årsager, kunne det være en Norsk fortolkning af en bakketop, nemlig Pikkerbakken.

Den anden mulighed er at vejen til pikkerbakken var pikstens belagt helt tilbage fra 1809 da der blev anlagt en observationspost under Englandskrigen. Men uanset hvad, så er du 71 meter over havet, når du står og nyder udsigten fra Platformen.

Går du nu mod syd, følger bakke kammen forbi Niels Juels Kanoner, som stedet hedder og hvor du kommer endnu højere op over havet, og helt hen til hegnet omkring Kattegats Marine Distrikt. Her går du uden om og fortsætter på bakkekammen mod syd.

En fantastisk udsigt åbner sig for dig. Du kan se langt mod syd, og Sæby med sin havn og endnu længere væk. Kystlinjen er fantastisk med de mange små stenhavne, kaldet Kåse, og høfderne hele vejen mod Sæby giver fornemmelsen af havets kamp mod landet, og deres funktion som værn mod erosion når der stormer fra øst.

Hele vejen mod Vangen, ligger der kæmpesten, som Isen der skabte bakkerne, har efterladt for mere end 15.000 år siden. Det er sten der er skubbet hele vejen fra Sverige, og på mange af de sten du møder, kan du ligefrem se slidmærkerne fra dengang isen skubbede dem tværs over det vi kender som Kattegat.

Kæmpesten, dog ikke så store som Dynen med sine 270 tons ved banegården i Frederikshavn som faktisk er den tredje største vandreblok i Danmark, men store er de, op til 100 tons og i flotte former.

Hele vejen mod Vangen, ligger der kæmpesten, som Isen der skabte bakkerne, har efterladt for mere end 15.000 år siden.

Ved Vangen, går du under E45, og kommer ned på stranden. En fantastisk lille badestrand som mange ikke kender. Ser du til både syd og mod nord, kommer du tættere på de sten du så fra toppen og selvfølgelig tæt ved vandet.

Du går nu mod nord, nyder havet og naturen på din vej tilbage til Frederikshavn. Kommer forbi en varieret salttålende flora, og sjove kållignende planter, som hedder strandkål. De kan blive op til 75 cm store og bliver rigtig brede. De elsker steder med opskyllet tang, og faktisk kan du spise Strandkål som planten hedder. Stænglen smager lidt som Asparges.

Undervejs kan du kigge efter Rav. Nordens guld, harpiks fra de skove der engang dække kæmpe områder ved Polen og Tyskland for mere end 65 mill af år siden. Efter en god storm fra øst kommer ravet op på land i det opskyl der kommer, men du skal skynde dig ud om morgenen, I er mange der leder efter det.

Kik godt på Pikkerbakken tilbage mod byen. Tænk på at da vandstanden efter sidste istid var 35 meter højere end i dag, var strandkanten næsten halvvejs oppe ad skrænten. Utroligt at forestille sig.

Tilbage i byen, går du forbi Møllehuset og tilbage, hvor du end startede din vandre tur. Turen tager ca 2 timer og er lidt fysisk krævende, og ud over det, går det meste af turen på skrænten på privat jord, og her gælder naturbeskyttelsesloven, omkring adgangsforhold på dyrkede og udyrkede arealer.

En god skik er lige at spørge ejeren af, og kun færdes fra solopgang til solnedgang, husk det er altid bedst at tale med ejeren inden du begiver dig ud på skrænten. På stranden og den første del af skrænten fra Nord er jorden offentligt ejet og der må du færdes hele døgnet.

God tur og nyd udsigterne og de mange natur seværdigheder.

Skrevet af naturvejleder Bo Storm

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu