Vi yder du nyder
Kulinarisk og vinøst arrangement i Sæby Spektrum støtter for Knæk Cancer
SÆBY: Nordjysk Vinimport står sammen med Sæby Spektrum bag arrangementet ”Vi yder og du nyder”.
Arrangementet holdes i cafeteriaet i Sæbys Spektrum 28. februar kl. 18.30.
Og for at blive ved nydelsen først, så byder aftenen på kulinariske oplevelser leveret af Peter Olsen fra Emilievejs Slagterforretning.
Det bliver en god symfoni af seks retter, der akkompagneres af velsmagende portvine fra hele paletten leveret af Nordjysk Vinimport.
Familien Hyttel vil under middagen fortælle om de udvalgte vingårde og portvine på programmet.
Udover en god mad og portvinsoplevelse sigter arrangementet også mod at støtte en god sag.
For hver solgte billet støtter arrangørerne Projekt Knæk Cancer med 50 kroner.
10 procent af et mersalg i forbindelse med arrangementet vil også tilgå Knæk Cancer.
Arrangementet er et helaftensarrangementet .