Billede beskrivelse

Vi skal se frem

Tor Nørretranders har de positive briller på, når han gæster Frederikshavn

17. november 2017 kl. 08.20

Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord byder til foredrag med forfatteren Tor Nørretranders først i det nye år.

Midt i en tid hvor problemerne globalt er til at få øje på for mange virksomheder i forhold til alt fra klimakrise til økonomisk ulighed, giver han sit bud på, hvordan man som leder og medarbejder holder modløshed i strakt arm, griber livet og finder modet til at tænke selvstændigt og til at passe på hinanden og samfundet.

Tor Nørretranders budskab er "Vi skal se frem" og det leveres med humor, nærvær og inddragelse - og henvender sig til alle, der gerne vil høre Tor Nørretranders bud på, hvordan man i sin adfærd kan være med til at gøre en positiv forskel på det personlige og professionelle plan.

- Historisk set er det optimisterne, der sejrer, fastslår Tor Nørretranders, som gæster Frederikshavn tirsdag 23. januar kl. 16,15.

Foredrag leveret af den kendte forfatter holdes i Det Musiske Hus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste