Vi rejser foråret i møde

Foråret spirer i Arena Nord i den første marts weekend

23. februar 2018 kl. 17.20

Når forårsmessen 3. og 4. marts åbner dørene i Arena Nord, bliver det med et væld af udstillere, der alle ser frem til mange inspirationssøgende besøgende.

Her bydes forårsfornemmelserne for alvor velkommen med en messe, som kommer med masser af indspark, afløser tidens trends og understøtter dem i nye idéer til bolig, have og fritid.

Foråret er en tid, hvor vi dyrker vores interesser, om det så er i køkkenet, haven, garagen eller sammen med børnene.

Derfor er messen en enestående chance for at få pirret sanserne i spændende aktiviteter og blive inspireret i de mange stande.

Og skulle man gå i overvejelser om at skifte den gamle bil ud, ja så vil der også være massive muligheder for at sparke dæk under forårsmessen.

Dørene åbnes begge dage kl. 9 og messen lukkes hver eftermiddag kl. 16.

Og da foråret og rejser er to sider af samme sag, så præsenterer forårsmessen 2018 som noget nyt et stort rejsetema, hvor man kan få inspiration til eventyrlige og eksotiske rejser.

Her kan man blandt andet møde Stena Line, Dancenter Aalbæk, Samson Travel, Novasol Dansommer og Richshaw Tours & Travel Scandinavia, der alle står klar til at præsentere nye rejsemål, sommerhuse og et bredt udbud af rejsetyper.

Som noget ekstra tilbydes der gratis rejseforedrag, hvor du kan få inspiration til din næste rejse.

Richshaw Tours holder rejseforedrag lørdag 3. marts kl. 13.30-14.15, hvor personlig træner Jesper Thomsen fortæller om hvilke oplevelser og udfordringer der ventede ham på Kilimanjaro.

Samson Travel holder rejseforedrag søndag 4. marts kl. 13.30-14.15, hvor man kan komme tæt på ture til Java og Indonesien.

- Der har igen i år været enorm stor interesse for forårsmessen, hvilket naturligvis betyder, at vi kun har meget få stande tilbage, siger projektleder Dorthe Brassøe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste