Vi åbner lågen til 9. december

jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.

Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.

Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.

Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.

I dag får vi juleoplevelsen fra mindebogen over aktiviteter på Frederikshavns Gymnasium.

Hvert år, når julen nærmerede sig så, så havde 3 g’erne det privilegium, at de forstod årets julerevy.

Det var ansvarsfuldt, for selv om løjerne gerne måtte gå tæt på, så skulle vi jo også være sammen med revyens hovedpersoner i det halve år der fulgte.

Jeg husker det som en utrolig travl tid.

Der skulle skrives tekster, der skulle øves sange og en enkelt øl i ny og nå blev det vist også til.

Arne N. Hansen var samfundsfagslærer for os - vi var første grenhold - og han indgik naturligvis i revyen dels med et gammeldags stencilmaskine, der spruttede papirer ud til alle sider og en trillebør fyldt med dokumenter, for dengang var dogmet, at vi selv skulle udvælge det essentielle i den kæmpemæssige mængde af papirer - ellers var risikoen at vi blev indoktrineret.

Gymnasiets rektor var på det tidspunkt Kaj Minke - og han undgik naturligvis heller ikke parodier, lige som magister Tage Mortensen, der havde været lærer på skolen, var på lejlighedsvisit med Nordjysk Podekor - jeg kan fortælle at vi så henrivende ud i grønne crepeskørter.

Jeg husker kun få udsnit af sangene, men en linje har fæstet sig:

Der går jo Kaj (Minke, red) diddelum og diddelej - fra Barfredsvej.

Og se, det var og ganske uskadeligt i julemåneden 1973.