Vi åbner lågen til 8. december
jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.
Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.
Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.
Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.
I dag får vi juleoplevelsen fra Birgitte Dannervig fra Den Syvende Himmel.
Jeg husker tydeligt en juleaften, hvor jeg havde fåresyge og ikke kunne spise noget og hvor der blev byttet lidt rundt på gaverne.
Jeg var 13 år og vi holdt altid jul med min bedstefar.
Min bedstefar var blind og følte altid på gaverne - men det år kunne han dog ikke gætte hvad det var, der var i pakken.
Det viste sig senere, at jeg havde fået hans gave, en alpehue! og han fik min, som var et krøllejern - og i øvrigt var min bedstefar næsten skaldet.
Siden da, har vi altid haft tjek på til-og-fra mærkerne.