Vi åbner lågen til 3. december
jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.
Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.
Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.
Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.
I dag får vi juleoplevelsen fra Emma i Normal.
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra FREDERIKs bestyrelsesformand Erik Sørensen om at der skulle "knald" på dette år "Open By Christmas". Det skulle blive den største og flotteste "Open By Christmas" nogensinde.
Dagen oprandt og alle drog til gågaden for at nappe alle de gode tilbud.
Også fru Madsen drog fra byen Jerup til Frederikshavn for at købe den sidste blender før fFru Jørgensen, der havde snakket om blenderen hele sidste uge, fik fat i den.
Fru Madsen havde jo hørt rygter om hvor voldelige folk kunne blive omkring tilbud.
Fru Madsens lykke tilsmilede hende og hun fik købt den allersidste blender, den bedste der var.
Hun svøbte den og lagde den fint i sin pose.
I den samme egn sang Julemandskoret højt og smuk, og spredte god stemning blandt gågadens tilskuere.
I samme øjeblik fru Madsen trådte ud af butikken stødte hun direkte ind i fru Jørgensen.
Fru Madsen var stiv af skræk, hvad nu hvis hun tog hendes blender fra hende.
Deres øjne mødtes og fru Jørgensen udbrud: "Ej hej fFru Madsen, har du også købt en blender?" "Ja det har jeg", svarede fru Madsen tøvende, fru Jørgensen ville vel ikke tage den fra hende? "
Ej hvor fint så kan vi jo være tvillinger" grinte Fru Jørgensen.
Sammen smuttede de ind på en cafe, fik en dejlig varm kop gløgg og julehyggede rigtigt igennem med deres nye blendere stående ved fødderne.