Vi åbner lågen til 16. december

jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.

Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.

Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.

Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.

I dag får vi juleoplevelsen fra Poul Erik Ledet, Nygaards Kaffe, der ser tilbage på sin læretid i en af byens ældste butikker.

1. september 1959 startede jeg 14 år gammel som lærling ved købmand Poul Nygaard, Danmarksgade 48 Frederikshavn.

Transporten fra Nr. Lyngby, hvor jeg boede hjemme hos mine forældre, til Frederikshavn foregik på min nyerhvervede, brugte cykel med en papkasse med mine ejendele, og da jeg passerede Knivholt kunne jeg skimte Frederikshavn forude, som så siden er blevet minby.

Ligesom nu bestod butikkens kunder også dengang af en lang række faste kunder, som blev betjent personligt og nogle kunder fik besøg, hvor vi optog bestilling og så leverede varen senere.

Varerne var alt fra kaffe og te, alle kolonialvarer, som vi selv vejede af og man kunne også købe ost, som vi selv skar op, spegesild som vi fiskede op af en kæmpe sildetønde, og petroleum blev pumpet op fra den store tank til små dunke, der kunne leveres både på anden og tredie sal.

Og hvis kunden havde et isskab hjemme - det var før køleskabenes tid - så kunne vi trække en isblok i automaten på rutebilstationen, som dengang lå på Kirkepladsen.

Til jul var vi leveringsdygtige i flotte svedsker i flere størrelser, og appelsinerne og nødder kom først lige til jul medmindre juleskibet blev forsinket.

Efter læretiden i en god og alsidig butik, fortsatte jeg som kommis i et par måneder, hvorefter militærtjenesten kaldte de næste 16 måneder.

Da militærtjenesten var ved at være overstået fik jeg brev fra købmand Poul Nygård, der skrev: Kunne De tænke dem at vende tilbage som kommis?, hvilket jeg inderligt gerne ville, da jeg havde fået en kæreste i byen.

Jeg fik jobbet og beholdt kæresten.

Så nu har jeg både butikken og kæresten, som blev min kone for 48 år siden.