Billede beskrivelse

Venstre har plads til flere kandidater

Så er det nu: Kalder til opstillingsmøde nummer 2

18. maj 2021 kl. 11.48

I takt med at Danmark lukker mere og mere op, er det nu muligt at indkalde til møde, med fysisk deltagelse.

- Det er en af de ting vi har savnet længe. Vi ”går til politik” i en forening, og foreningslivet er bygget op om fællesskab og det at være samlet om noget, siger formand for Venstre i Frederikshavn Kommune, Louise Jæger.

Tilbage i februar afviklede Venstre i Frederikshavn Kommune sin første opstillingsrunde virtuelt.

Det kom der 12 kandidater til det forestående kommunalvalg og to kandidater til regionalvalget, på listen ved.

Nu er tiden kommet til endnu en opstillingsrunde.

- Vi har plads tilbage på begge lister og vil gerne sikre at alle med en kommunal- eller regionalpolitiker ”i maven” får muligheden for at kunne stille sit kandidatur til rådighed, fortsætter Louise Jæger.

Opstillingsmødet foregår 31. maj 2021 klokken 19.

Tilmelding er nødvendig, af hensyn til antallet vi max må samles indendørs. Tilmelding sker til Louise Jæger, på mail: louise.saeby@gmail.com.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste