Billede beskrivelse

Vendsyssels ældste havnefest er stadigvæk på banen

13. august 2023 kl. 19.16

Igen i år var FDFs havnefest i Strandby godt besøgt. Selv om der ikke var den sol og varme, som der plejer at være, var der masser af publikum, oplyser arrangørerne:

Festen blev åbnet af direktør Per Malmberg fra Arena Nord i Frederikshavn. Herefter var der underholdning af Jammerbugt Garden, som efter rundturen i byen gav nogle numre på havnekajen.

Spændende og drabelige dueller

Fire lokale virksomheder havde sendt deres bedste mænd, og de var alle i skarp træning. De første to hold var fra murerfirmaerne Glen Kristensen og Michael Mandrup. Det andet hold var fra Strandby Net og Strandby El Teknik. Vinderne blev holdet fra Strandby Net.

De 800 til 1000 tilskuer var efterfølgende en tur rundt i hallen for at besøge boderne. Især var kaffeboden med vafler, der blev nydt ved de opstillede borde på havnekajen, et tilløbsstykke. Naturligvis blev isboden, skydeteltet og tombolaen også godt besøgt. Da Strandby er det en naturlig del af at sælge frisk fisk, var der også en sådan bod.

Alle tilskuerne, især børnene, morede sig gevaldigt da klovnen Tape underholdt med sine klovnerier. Også Game Zone området var ivrigt besøgt af den yngre afdeling.

Billede beskrivelse

Traditionen tro var der rigtig god tilslutning da fisketeriet åbnede, hvor man kunne nyde en fin ret med blandt andet med fiskefileter fra rødspætter. Inden aftensang med Lise Hjørne, var der naturligvis underholdning på scenen.

Aftenen sluttede med et meget stort og flot festfyrværkeri, der blev sponseret af Elling Tømmerhandel og malerfirmaet Frede Møller Nielsen & Søn.

Søndagens festlige friluftsgudstjeneste var rigtig godt besøgt, mellem 225 og 250 personer var til stede i det fine solskinsvejr. Herefter var der kirkekaffe og et stjerneskud til frokost i fisketeriet.

- Skønt vejret måske nok kunne have været lidt bedt især om lørdagen, var der en stor opbakning af byen og folk fra omegnen, hvilket vi i FDF er meget taknemmelige for, siger Dan Thomsen. Uden de mange frivillige, der er inde over sådant et arrangement, kunne det ikke lade sig gøre. Så herfra en stor task til dem. Så igen i år blev det en vellykket havnefest.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste