Tjek vejarbejderne ud inden du begiver dig på farten
Livet her

Vejarbejder i ferien: Her kan trafikken drille

TJEK UD: Se de nuværende og kommende vejarbejder på de større veje i vores område

10. juni 2021 kl. 06:15

Som du sikkert har bemærket, hvis ellers du dagligt bevæger dig rundt i trafikken i de større byer i Nordjylland, så er de glade dage med masser af plads på vejene ved at være ovre; mindre corona giver mere trafik.

Samtidig nærmer sommeren sig med forventeligt mere trafik på udvalgte dage, når store dele af Danmark og Tyskland valfarter mod nord for at nyde vores natur og strande.

Tilsæt vejarbejder, og så har du bøvl og ballade i trafikken.

Derfor får du her en oversigt over sommerens vejarbejder, så du kan styre udenom,

I Frederikshavn skulle der i øjeblikket kun gang i strækningen fra Havnepladsen til Kragholmen. Her er der kun et spor farbart i hver retning. Arbejdet forventes at være afsluttet 15. juni om eftermiddagen.

Hører du til pendlerne, der skal Hjørring, så er der frem til 9. juli vejarbejde på Rute 35 fra Teglgårdsvej frem til rundkørslen i Sindal. Et spor farbart, der er en midlertidig lysregulering.

På samme rute er der fra 14. juni til 9. juli vejarbejde mellem Sønderskov og Sindal.

Kun et spor farbart, der etableres en midlertidig lysregulering.

Ser vi på motorvej E45 har den været ramt af vejarbejde fra Limfjordstunnelen mod syd indtil afkørsel 28 Aalborg Syd, men det nærmer sig en afslutning.

De sidste stykker fra rasteplads Limfjorden og frem til Humlebakken forventes af være færdige 19. juni.

I perioden vil det ene spor være spærret fra 19-06, mens der arbejdes i det andet og vice versa, så der kun er en vejbane i hver retning.

I dagtimerne kan der være hastighedsbegrænsninger.

Limfjordstunnelen skal vedligeholdes, som den jævnligt skal, og frem til 2. juli bliver der arbejdet i tunnelen.

Det betyder, at trafikken i perioden mellem klokken 19 og klokken 05 ledes ind i ét rør, så der kun er en vejbane i hver retning. Der vil være hastighedsgrænse på 50 km/t, når trafikken afvikles i det ene rør.

Sommerferietrafik er jo ikke et vejarbejde, men den kan stadig drille og give en del køkørsel.

Hverken FDM eller Vejdirektoratet har været på banen med deres sommerprognoser endnu, men traditionelt er trafikken værst på alle lørdagene i skolernes sommerferie - altså uge 25 til og med 31.

Søndagene er også hårdere ramt af trafik til og fra sommerlandet, og det samme gælder fredagene i yderugerne, altså fredag 25. juni og 6. august.

Specielt over Vestfyn skal man lige holde blodtrykket nede og afstand til den forankørende, for arbejdet med at udvide E20 til tre spor mellem Odense og Middelfart er stadig i gang. Så skal man den vej, så kan det være en god ide at finde et andet tidspunkt end lørdag klokken 13.

Når det gælder trafik sydfra, så begynder skolernes sommerferie i Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern en uge inden vores egen, så der kan forventes flere biler med tyske nummerplader herop fra weekenden i uge 24 og frem.

Hamburg og Berlin stemmer i 24. juni.

Men lige der er der selvfølgelig det store hvis, der hedder corona og indrejserestriktioner.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu