Kystlivredderne kommer tilbage på Palmestranden i Frederikshavn for 10. år i træk. Arkivfoto: Peter Broen
Livet her

Vandenes Herre: To livreddene tårne i Skagen og Frederikshavn

25. juni åbner TrygFonden Kystlivredning livreddertårnene på strandene i hele landet, her iblandt på Sønderstrand i Skagen og på Palmestranden

17. juni 2021 kl. 11:17

På Palmestranden er det i år 10 år siden, at livredderne havde deres første sæson. Det fejrer livredderne på åbningsdagen 25. juni med kage til strandgæsterne fra klokken 10.

Livredderne er på strandene Palmestranden og Sønderstrand hver dag mellem klokken 10 og 18 frem til 18. august.

Endelig i vandet

Starten på badesæsonen er samtidig en markering af genåbningen af Danmark for de mange vandglade danskere, som har måttet undvære svømmehallen i løbet af vinterens og forårets nedlukning.

Kystlivredderne har på trods af nedlukningen trænet og glæder sig til at tage imod børn og voksne på de 38 strande og havnebade, hvor TrygFonden Kystlivredning er til stede.

Livreddere vil også være på Skagen Sønderstrand .Arkivfoto: Peter Broen

- Vi glæder os særligt meget i år til at åbne for badesæsonen efter en længere periode med restriktioner og ringe muligheder for at lege i vand. Strandene trækker traditionen tro rigtig mange til, når vejret viser sig fra sin gode side, og der er mange, som i lang tid har savnet at svømme og bade, mens svømmehallerne har været lukkede. Men nu er vores livreddere klar på strandene til at skabe tryghed for badegæsterne og hjælpe med gode baderåd, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

I 2020 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 75.864 indsatser, hvoraf de 34 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.

Vælg strand med livreddere

Når turen går til stranden i løbet af sommeren, opfordrer TrygFonden Kystlivredning til at vælge en strand, hvor der er livreddere.

- Det giver en ekstra sikkerhed, når der er livreddere, som holder opsyn og er klar til at gribe ind. Hvert år er der badegæster, som bliver overraskede over fralandsvind eller fanget i revlehuller og stærk strøm langs moler og høfder, og selv den bedste svømmer kan komme i vanskeligheder og få brug for hjælp. De rød-gule livredderflag i strandkanten markerer det område, hvor livredderne holder særligt øje, og hvor de har tjekket badeforholdene, når de åbner tårnet om formiddagen. Så der får man den bedste sikkerhed, når man går i vandet, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

De 5 baderåd

1. Lær at svømme

2. Gå aldrig alene i vandet

3. Læs vinden og vandet

4. Lær stranden at kende

5. Slip ikke børnene af syne

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu