Vær med til at lære andre at redde liv
Hjerteforeningen tilbyder uddannelse af instruktører
FREDERIKSHAVN/LÆSØ:Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivning inviterer indbyggere på Læsø og i Frederikshavn til at blive uddannet som instruktører i genoplivning.
Brænder du for at lære andre at redde liv, har du snart chancen. Uddannelsen som Giv Liv-instruktør kommer til Frederikshavn til september. Indbyggere fra Læsø er også meget velkomne til at deltage. Der er stadig ledige pladser på instruktøruddannelsen, der løber over to dage. Som frivillig instruktør underviser man på Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivnings 30 minutters introduktionskurser og er med til sikre, at flere kan yde genoplivning og tør træde til.
Uddannelsen finder sted i Frederikshavn i weekenden 15. og 16. september 2018, og man kan melde sig til på hjerteforeningens hjemmeside under punktet "Bliv instruktør".
- Kom og vær med til at gøre Læsø og Frederikshavn til mere trygge steder at bo - bliv frivillig instruktør, siger projektleder Rikke Primdahl, Hjerteforeningen.
Med en instruktøruddannelse bliver man en del af Hjerteforeningens hold af frivillige instruktører.
Instruktørerne bliver certificeret til at kunne undervise andre på 30 minutters kurserne i genoplivning og er dermed med til sikre, at flere kan træde til med genoplivning, og at langt flere vil overleve et hjertestop.
Hjerteforeningen har et mål om at gøre genoplivning til en folkesag og uddanne minimum 30.000 danskere i genoplivning i løbet af en treårig periode.