Livet her

Vælgerne mødte kandidaterne

handelsstanden havde indbudt til valghappening på Torvet

27. maj 2019 kl. 15:45

SÆBY: Det skortede ikke på valgløfter om en bedre fremtid for danskerne.

Fem folketingskandidater, der med god opbakning fra deres organisatoriske bagland sørgede for at skabe nogle gode samtaler med interesserede vælgere.

Lørdag den 25. maj havde Sæby Handelsstandsforening arrangeret valgkamp på torvet, hvor Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, Per Larsen Det Konservative Folkeparti, Bent Bøgsted Dansk Folkeparti, Henrik Buchhave Venstre og Allan Norré Pedersen SF var repræsenteret med deres lokale folketingskandidater.

Flere af kandidaterne gav udtryk for, at sæbynitter generelt er godt orienteret og, at der blev stillet mange skarpe spørgsmål og fine forslag til ændringer fra vælgerne.

Noget alle kandidaterne kunne blive enige om var, at opfordre alle til at stemme såvel til EPvalget dagen efter den 26. maj og selvfølgelig til Folketingsvalget 5. juni.

At dømme efter de let genkendelige røde og hvide roser, balloner og vindmøller, som blev medbragte af kunderne under deres handel i byen butikker, havde mange slået vejen forbi de politiske boder.

Socialdemokraterne havde lejet en pølsevogn og Bjarne Laustsen fik delt 450 pølser ud i partifarven, hvilket Venstre ikke helt kunne matche, selv om deres chokoladekager med partilederens kontrafej på glasuren var ganske velsmagende.

Annonceret indhold

Nyeste