Billede beskrivelse

Unik togtur til Skagen

Park & Vej arrangerer og fortæller på spændende togtur

13. juli 2017 kl. 07.00

På søndag den 16. juli er der mulighed for at komme med på en unik togtur fra Frederikshavn til Skagen arrangeret af Park & Vej i Frederikshavn Kommune.

Der er tale om "naturen på skinner", hvor deltagerne i tog vil køre langsomt fra Frederikshavn til Skagen. Her kan man høre historierne om landskabet, havet og de mennesker, der har boet på Skagen Odde siden istiden. Deltagerne passerer på strækningen hele otte Blå Flag strande.

Der er afgang fra Frederikshavn Station kl. 17.45, og turen varer til kl. 22.00.

I det hele taget er der masser af oplevelser på nordjyske Blå Flag strande.

Man kan se naturen fra skinnerne, selv fange fjordens frugter eller sejl Mors rundt. Det er nogle af de mange sommeroplevelser, der er hele sommeren i Nordjyllands mange Blå Flag Strande.

Miljøaktiviteter

I løbet af sommeren tilbyder kommuner og Blå Flag centre i Nordjylland miljøaktiviteter i form af arrangementer og ture, der er åbne for alle. De giver mange spændende oplevelser, der medvirker til en større forståelse for hav- og kystmiljøet. Blå Flag på strande og -havne er tegn på rent badevand, sikkerhed og sjove oplevelser ved vandet.

I Thyborøn ligger Blå Flag centret, Northsealiving, og her kan du sommeren igennem komme og få gode oplevelser ved vandet samt lære noget om naturen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste