Udviklingscenter med vokseværk

Bilernes flagskib har nu plads til endnu flere kursister

22. september 2018 kl. 06.20

FREDERIKSHAVN: Dannebrog var hejst og den røde løber rullet ud på Hånbækvej da EUC Nord indviede udvidelsen af Autobranchens Udviklingscenter.

Centeret, der har kursister fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland, er blevet udvidet med en 700 kvadratmeter stor tilbygning, der er passet fint ind midt i det eksisterende byggeri.

Udvidelsen indeholder et nyt, stort og lyst værksted, depot samt udvidelse af kantinen og nye, moderne teorilokaler på første sal.

De mange kursister drypper på hele lokalsamfundet. Blandt andet med omkring 4.000 årlige overnatninger

Udvidelsen betyder, at autocenteret nu kan øge antallet af kursister fra cirka 1800 til 2500.

Med til indvielsen var Hans Erik Kristoffersen, der tilbage i 1975-76 var med til at fostre idéen om et udviklingscenter for autobranchen.

Borgmester Birgit Hansen kaldte autobranchens udviklingscenter "et af vores flagskibe" og roste centerets medarbejdere for høj kvalitet og et godt ry. Og stor samarbejdsevne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste