Udstilling med fine dyr

11. november 2017 kl. 12.44
Opdateret kl. 18.16

Lørdag morgen gik dommerne for alvor i gang med at nærstudere de 220 dyr, der er en del af den fjerkræudstilling, som afvikles i FFK Hallen i Frederikshavn i weekenden.

Frederikshavn Fjerkræklub står bag udstillingen, som byder på høns, dværghøns og gæs - og vel at mærke dyr i meget fin form.

- Det er rigtig fine dyr, vi bedømmer her - ikke at det er overraskende, for sådan er det altid i Frederikshavn, sagde dommer Bent Nielsen fra Mygdal, da vi kiggede inden for lørdag formiddag.

Dommerne understregede samtidigt, at der er en stor bredde og derfor også mange forskellige racer, som man ikke ser så tit.

Han og de øvrige dommere travlt med at komme alle hønsene igennem inden dørene blev slået op for interesserede publikummer kl. 14

Bestyrelsen bag Frederikshavn Fjerkræklub har haft travlt med det forberedende arbejde.

Torsdag blev alt pakket ned - og fredag blev bure og borde sat op.

Hønsene blev afleveret fredag aften, så alt var klar til bedømmelserne lørdag morgen.

- Vi har haft nok at se til, men vi gør det gerne, siger formanden for klubben Erik Olesen, Sindal.

Nåede man ikke forbi lørdag fra 14-17 er chancen der igen søndag fra 10-16.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste