Udstiller Tekstil og billedkunst
Kunstner og indehaver af thydesign, Mona Thy, udstiller i Galleri Mile, Jens Klarupsvej 8. Udstillingen kan ses fra tirsdag d. 11 august til og med søndag d. 16. august.
Mona Thy er uddannet fra Designskolen i Kolding i 85 som tekstilformgiver og har en lang række af udstillinger bag sig i gallerier og kunstforeninger. Det er anden gang hun tager turen fra Vejle til Skagen for at præsentere sine værker i Galleri Mile.
Mona Thy arbejder i sine collage billeder hovedsagelig med acryl på lærred i kombination med håndstøbt papir. Desuden kan man på udstillingen se hendes unika billedtæpper og puder i hør håndtrykt med gamle indiske trykklodser og skabelon, samt et udvalg af læderarmbånd, stager i beton og dekorationsvifter.
Se mere på www.thydesign.dk