Billede beskrivelse

Turisthus Nord med i branche- organisation

15. marts 2018 kl. 12.37

Udsigten til relevant kompetenceudvikling og turismefaglig sparring får nu Turisthus Nord til at koble sig på holdet af landets stærkeste destinationer.

Det sker ved medlemskab af Brancheorganisationen Danske Destinationer.

- Dansk Turisme skal drives af destinationer, som løfter der hvor vækstpotentialet er til stede, og hvor intelligent samarbejde og organisering fremmer drift og udvikling, siger formand for Danske Destinationer, Peer H. Kristensen der er glad for den vidensdeling, der blandt andet følger med Turisthus Nord ind i samarbejdet

Hos Turisthus Nord har de senere år budt på forandring og udvikling.

Sammenslutningen af turistkontorerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby tager i dag form af en professionel organsation for udvikling af destinationerne. Blandt andet har Turisthus Nord kørt succesfulde udviklingsprojekter med fokus på digital turisme, erhvervs- og mødeturisme, visitor management og helårsturisme.

Ved at indtræde i Danske Destinationer ser Turisthus Nord frem til ar styrke erfaringsudvekslingen med de øvrige førende destinationer i Danmark.

Samtidig springer Turisthus Nord på vognen på et tidspunkt, hvor Danske Destinationer netop har indledt et kompetenceløftende management-projekt for destinationschefer.

- Vi er trådt ind i Danske Destinationer med ønsket om styrket markedsføring og turismefaglig sparring, men også for at drage fordel af de gode projekter, som organisationen sætter i søen. Eksempelvis giver det god mening med et fælles ledelsesgrundlag på tværs af bygrænserne i Turisthus Nord, så vi er glade for at gå om bord i tide til at deltage i det nationale management-projekt, forklarer René Zeeberg, der er turistdirektør i Turisthus Nord.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste