Tre halrekorder i atletik
Sæby Spektrum var oplagt til rekorder i weekenden
SÆBY: Anna Krogh og Daniel Ramon fra Sæby, bragede igennem lydmuren i 2x30 m sprint søndag eftermiddag i Sæby Spektrum, ved det første indestævne i Vendsyssel i det nye år.
Begge satte de halrekord på hhv. 9,7 sekunder og 10,1sekunder.
Alberte Rasmussen fra Dybvad stod for den tredje halrekord på 11,59 meter i kuglestød.
Det første stævne i et nyt år er altid spændende for atleterne, da flere af dem får nye konkurrenter efter skiftet i aldersgruppe. Og ofte får de også nye vægte på kasteredskaberne.
Følgende atleter fra Sæby fik førstepladser: Stella Ouwehand, Frida R. Fischer, Anna Glindvad Krogh, William Rasmussen, Magnus Christensen, Daniel Ramon, Alberte L. Larsen, Willas Mogensbæk, Tristan Kupetz, Clara Sort.
Landsdelsmesterskaberne var opvarmning til de Vestdanske mesterskaber i Aarhus næste weekend, hvor Sæby sender syv atleter til stævne.