Trænerpris til Fick
KOMMUNEN: Frederikshavns Ishockey Klubs træner for U13-holdet Kristian Fick har netop modtaget en af de eftertragtede Skatetown-trænerpriser.
Det skriver Danmarks Ishockey Union.
Med prisen følger et gavekort på 5.000 kroner og et diplom.
Indstillingen til SKATERTOWN-trænerprisen er kommet fra klubbens egne medlemmer, og Kristian Fick blev indstillet med følgende begrundelse:
”Fick er altid på pletten med spillerne fra FIK’s U13-hold, uanset om der er tale om træning i hverdagen eller kamp og lange busture i weekenderne.
Han står aldrig tilbage for at løfte både den enkelte spiller og holdet med et smil og en kæk kommentar, og er bare en supergod træner!
Alle spillere er vilde med ham fordi han er præcis som han er, og fordi de til enhver tid kan gå til ham og få reelle svar og forklaringer - både om ishockey og hvad der ellers kan dukke op. Dette fortjener Fick at blive anerkendt for!”