Tordenskjolds Rom snart på gaden
Vinspecialisten annoncerer - traditionen tro - at den 5. Tordenskiolds Rom snart er klar til aftapning. Og ja, de mener rent faktisk aftapning! Den nye rom er denne gang, en du selv kan få lov til at tappe nede i butikken!
Tordenskjolds Rommen er som flere måske ved, ikke én bestemt type rom, men en rom, der nøje bliver udvalgt til at komme på gaden lige omkring Tordenskiolds dagene. Nummer 2 og 3 var fra Barbados, nummer 4 var fra Den Dominikanske Republik, som også var Navy Strenght. Denne gang, for at holde de fantastiske kunder ved ilden, har de denne gang valgt at købe en hel tønde med rom, så du selv kan komme ned i butikken og tappe din rom, der også vil blive dateret og nummereret.
Jens Dahl har valgt en rom, der er en perfekt blanding af 10 års solera rom fra Jamaica og Trinidad. Jamaicansk pot still rom og klassisk kolonne still rom fra Trinidad.
- Rommen har en stærk og kraftfuld duft fra det jamaicanske rom og en glat og elegant smag fra Trinidad rommen med en langvarig finish, a perfect friendship - by the bottle. For at gøre den endnu mere perfekt for os frederikshavnere, har vi valgt at give den et sherry-fads finish her i Frederikshavn, der giver rommen en blødhed og let sødme.
Rommen er klar til aftapning fredag den 1. september, til Open By Night.
- Så tag endelig ned i butikken for at smage og tappe din egen rom, opfordrer Vinspecialisten Jens Dahl.