Tilmelding er nødvendig på bibliotekerne
På grund af covid-19 bliver det stramt styret, hvor, hvordan og hvor mange, der kan deltage i arrangementer på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune. Derfor er det også nødvendigt, at publikum tilmelder sig en lang række arrangementer, der ellers var fri adgang til.
Biblioteker og kulturhuse er blevet målt nøje op, og antallet af billetter er tilpasset de enkelte arrangementer i forhold til antal kvadratmeter. – For at vi kan sikrer os, at vi kun bliver det antal deltagere, som er anbefalet af myndighederne, må vi bede ALLE melder sig til de arrangementer, der har en tilmeldingsknap på vores hjemmeside, understreger afdelingsleder Rasmus Østergaard, også selv om det fremgår af vores netop udsendte program at det ikke er nødvendigt med tilmelding.
Det tilpassede antal deltagere, betyder også, at vi udbyder efterårets arrangementer med et begrænset antal billetter, så man skal ikke tøve for længe med at sikre sig billetter til arrangementerne.
Billetter og tilmelding finder du på bibl.frederikshavn.dk.