Tegnecafe med Lotte Dyhrberg
I sidste måned var tegnecaféen et hit, da over 20 børn og unge mødte op lørdag 7. oktober på Frederikshavn Bibliotek.
Her tegnede de og havde en hyggelig formiddag.
Børn og unge kan nu igen deltage i tegnecaféen på Frederikshavn Bibliotek.
Den næste afvikles lørdag 18. november kl. 10.00-13.00.
Tegnecaféen er for alle, der kan lide at tegne, både øvede og begyndere og der er fri entre.
Ligesom sidst vil kunstner Lotte Dyhrberg tegne med.
Biblioteket vil sørge for blyanter, farver og papir - men man må også meget gerne tage sit eget projekt med.