Billede beskrivelse

Teaterforening slår et slag for ledsagerordning

19. september 2017 kl. 07.00

Frederikshavn Teaterforening vil gerne slå et slag for Frederikshavn Kommunes ledsageordning til borgere med større eller mindre fysisk- eller psykisk handicap. Borgere med et stort plejebehov og døvblinde kan få en personlig hjælper med i teateret uden merbetaling, udtaler formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Ledsageordningen er for borgere mellem 18 - 67 år, der har et handicap og ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.  

Formålet med ledsageordningen: 

Større valgfrihed, øget selvstændighed, øget ansvar for sin egen tilværelse, bedre mulighed for at opleve omverdenen.

Hvem kan blive omfattet af ledsageordningen? 

Kørestolsbrugere og andre svært bevægelseshæmmede, blinde og svagtseende, psykisk udviklingshæmmede og personer med hjerneskade.

Vi ved, at rigtig mange med et større eller mindre handicap har rigtig stor glæde af, at komme ud og opleve nogle af de kulturelle tiltag vi har i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Teaterforening har allerede nu en del gæster der gør brug af ledsagerordningen for at komme i teateret og få teaterkulturen med som en god og vigtig del i et fritidsliv. Vi synes det er dejligt at opleve af man på ingen måder lader sig begrænse i forhold til et evt. handicap, for vi skal nemlig sikre, at alle har de samme muligheder. Vores spillesteder er alle handicapvenlige så vi siger velkommen til alle, slutter Lilly Pedersen.

Læs om ordningen på http://frederikshavn.dk/Sider/Personlig-hj%C3%A6lper-og-ledsagelse.aspx?topemne=065a005a-6fe6-4901-8882-73966da275b4

Og gå så ind og bestil dine billetter på www.frederikshavnteaterforening.dk så er du klar - på gensyn i Frederikshavn Teaterforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste