Billede beskrivelse

Teaterforening mindes Elvis Presley

30. august 2017 kl. 07.00

Frederikshavn Teaterforening præsenterer og mindes Elvis Presley med et besøg af Jesper Lundgaard der giver koncerten, En mand og hans musik - man kan allerede nu sikre sig en billet, måske en gave til ham/hende du holder allermest af: Det sker fredag den. 23. februar 2018 kl. 19.30 i Det Musiske Hus, Frederikshavn. Elvis - legenden der altid vil være i live - trods hans alt for tidlige død!

Frederikshavn Teaterforening har med forestillingen Elvis en mand og hans musik, fremført af Jesper Lundgaard med 4 mands orkester, valgt at sætte fokus på, at det nu er 40 år siden Elvis Presley forlod denne verden.

Et liv der blev alt for kort. Men et liv der for evigt står mejslet ind i rigtig mange menneskers bevidsthed. Det bliver en aften med alle de største hits og de bedste historier fra The King of Rock’n Roll. Jesper fortolker med sin store stemme og intime nærvær det bedste fra Elvis’ fantastiske karriere. 

- Vi lover en aften med nostalgi, tempo, charme og sange, vi alle kender, og publikum synger hjertens gerne med. - Vi kommer omkring starten på Elvis musikalske karriere, gospel rødderne, comeback special, hyldest til Las Vegas m.m. Koncerten bygges op på små fortællinger/anekdoter og fortolkninger af Elvis’ musik. - Vi håber at rigtig mange vil være med til at mindes The King of Rock’n Roll slutter formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening. Billetter kan købes via dette link:

https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/63552

Aha - som The King ville have sagt måske ses vi!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste