Taletid til fritidslivets ildsjæle
Hvad er behovet, og hvor skal fokus ligge i kultur- og foreningslivet i Frederikshavn Kommune?
Det vil det nyvalgte Kultur- og Fritidsudvalg gerne finde inspiration til.
Derfor inviterer udvalget alle foreninger og frivillige, kulturfolk og andre kreative kræfter til fyraftensmøde.
Mødet finder sted mandag 12. februar fra 16 til 19 i Maskinhallen,
Formålet er at få input til det kommende arbejde i udvalget.
- Vi vil gerne blive klogere, og vide hvad der rører sig. Og den hjælp håber vi at få fra de mange foreninger, kulturinstitutioner og fritidsaktiviteter. Intet er i princippet for stort eller for småt, men vi forestiller os at man får taletid, som man overholder og har forberedt på forhånd. Det er simpelthen for at så mange, som muligt kan komme til orde.
- Samtidig har deltagerne mulighed for at høre, hvad andre er optaget af og måske kan de også finde inspiration eller nye samarbejdsmuligheder.
Men hensigten er, at vi i udvalget får viden om, hvad der foregår i fritids- og kulturlivet, og får en pejling af, hvad der fremover kan skabe gennemslagskraft i kommunen, siger udvalgets formand Anders Broholm