Svømmehallen holder lukket lidt endnu på grund af renovering
Den kommunale svømmehal i Frederikshavn åbner først i løbet af de kommende par uger. Årsagen er et ventilationsanlæg under renovering.
Sundhedsmyndighederne har udsendt retningslinjer for genåbning af svømmehaller, idrætshaller og andre fritidsaktiviteter. Med retningslinjerne var det tilladt at genåbne de forskellige aktiviteter mandag 8. juni. Men håndværkere er ved at renovere ventilationssystemet i den kommunale svømmehal i Frederikshavn. Derfor åbner den først lidt senere.
- Arbejdet på ventilationsanlægget var planlagt til vinter, hvor det under alle omstændigheder havde givet lukkedage, men vi fremrykkede det og benyttede tiden under coronakrisen effektivt. Vi forventer, at arbejdet er afsluttet i løbet af de kommende to uger, og så åbner vi så hurtigt som muligt, fortæller Anette Ravnholt, der er centerchef for Kultur og Borgservice i Frederikshavn Kommune.
Når arbejdet er afsluttet, skal der også lige bruges lidt tid på at få vandet og lokalerne klar, så sikkerheden er så høj som mulig for gæster og foreningsmedlemmer. Foreningslivets lokaler genåbner snarest