Svarestudio – ny livsstilsbutik i Søndergade
Onlinebutikker går nu ud i det fysiske rum
FREDERIKSHAVN: Det er en ny trend, at webshops åbner en fysisk butik – og sådan er det også med Svarestudio, som netop er åbnet i Søndergade 51B.
Svarestudio.dk har eksisteret som webshop hjemme i kælderen hos Peder Svare og Lotte Larsen i det sidste år.
Det går godt, og nu er shoppen vokset ud af kælderen.
- Vi er begge vilde med interiør og mode, og for et år siden besluttede vi at starte en webshop, med nogle af de ting som vi selv synes er lækre.
- Vi bruger meget tid på Instagram for at finde de rigtige produkter til butikken. Det må gerne være nogle niche produkter, som man ikke ser andre steder, og vi har bl.a. mange spændende svenske brands.
Flere kunder fra webshoppen, efterspurgte muligheden for at se produkterne, og det har vi nu mulighed for her i butikken.
- Vi kalder den for en Pop Up butik, da vi ikke har specielt meget plads her, og derfor håber på at kunne flytte til større lokaler, når vi ser om det går, som det skal fortæller Lotte.
Historien om Svarestudio starter egentlig i København for otte år siden.
Lotte, der er fra Frederikshavn, arbejder hos Tiger of Sweden i København, og her møder hun Peder som også er i tøjbranchen.
- De får en datter og har begge gode jobs, men hverdagen med datteren i vuggestue, hænger ikke helt sammen.
Efter en tur til Frederikshavn foreslår Peder, til stor overraskelse for Lotte, at de kunne flytte til Frederikshavn. Og sådan blev det for fire år siden.
Lotte fik job i Nørresundby og Peder gik i starten ledig, mens han prøvede at finde ud af hvad han ville arbejde med.
Med sin baggrund i tøjbranchen startede han en agenturvirksomhed fra hjemmeadressen, hvor han solgte accessories til modebranchen.
Han fik fat i et par gode brands og efter et halvt år havde firmaet over 100 forhandlere. Det gav travlhed og mulighed for at Lotte også kunne arbejde i firmaet.
- Jeg har det helt fantastisk med at være flyttet herop. Jeg finder en ro her, som jeg slet ikke fandt i det stressede København. Jeg kører meget på landevejen og jeg har det sådan nu, at når jeg er på vej hjem og kører gennem tunnelen, så puster jeg ud og føler mig hjemme.
- Når man som jeg er opvokset i et lidt barsk miljø på vestegnen i København, nyder jeg virkelig at vores datter skal vokse op her, i mere fred og ro. Men flytter vores datter til København når hun bliver ældre, vil jeg da ikke afvise at vi flytter med fortæller Peder, der stadig har stadig sin agenturvirksomhed, med mange ture rundt i landet til forhandlere.
- Mens jeg er væk, er det Lotte der passer kontoret og shoppen alene. Derfor har vi ikke så lang tid åben i hverdagen.
- Vi åbner kl. 9 og lukker kl. 16 til hverdag. Lørdag har vi åben fra kl. 10-13. Og ellers har vi jo åbent 24/7 på svarestudio.dk siger Peder,