Susse Wold gæster Frederikshavn
Livet her

Susse Wold gæster byen

Holder foredrag om sit liv på Biblioteket

26. september 2019 kl. 19:03

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn får besøg af Susse Wold 2. oktober.

Det sker med fokus på skuespillerens bog Bevægelse og foredraget holdes på biblioteket med start kl. 19.

Det er Frederikshavn Teaterforening, der i samarbejde AOF Nord og Frederikshavn Bibliotek, står bag arrangementet.

Susse Wold vil fortælle om de ting, hun har foretaget sig, som har givet hende de helt store grænseoverskridende ydre og indre oplevelser.

Med humor og indlevelse fortæller hun om sit brogede liv både på Hawaii, rundt om i verden og i Danmark.

Vi er med hende på udfordrende selvudviklingskursus i regnskoven.

På safari i Kenya, hvor hun sidder fast i mudder omgivet af løver.

Alene i ørkenen med en mand, der har klap for øjet og pistol i bæltet.

Til begravelse ude på Stillehavet, hvor delfiner og hajer medvirker.

Vi får fortalt om hendes arbejde med filmen Jagten, som ender med en bizar oplevelse i Cannes, da filmen næsten bliver væk i en regn storm.

Hun fortæller også om at bringe sin internationale forestilling om H.C. Andersen ud til publikum i både Herning og Hokkaido.

Vi hører om hendes tur til Japan, hvor hun læser eventyr højt for landets kronprins og besøger et hemmeligt tempel i bjergene.

Susse Wold kommer også kort ind på, om de svære ting, som da hun for få år siden troede, at hun havde en alvorlig hjertesygdom.

- Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål, og vi håber at rigtig mange vil være med til at byde Susse Wold velkommen til en aften i Frederikshavn, hvor vi får indblik i en af Danmarks store stjerners helt nære liv, siger Lilly Pedersen fra Teaterforeningen.

Annonceret indhold

Nyeste