Super vigtig sejr
FfI Håndbold tog tre point i vigtig bundkamp
FfI’s håndboldherrer kæmper hårdt for at forny billetten til 1. division.
Lørdag tog holdet en vigtig sejr i de bestræbelser, da bundkampen mod Stoholm blev vundet med 26-22.
Frederikshavn fik en forrygende start på kampen og var foran med 6-0 efter otte minutter, og via 15-9 ved pausen lignede hjemmeholdet et mandskab, der ville cruise en sikker sejr hjem.
Gæsterne fik dog langsomt ædt sig ind i opgøret igen, men kom ikke nærmede end et minus på tre mål to minutter før tid.
Sejren betyder, at Frederikshavn rykker op på rækkens 11. plads, der giver afgang til en playoff-kamp om overlevelse.