Super stafet selv trods bygevejret
Arrangørerne håber på, at man overgår sidste års resultat.
FREDERIKSHAVN: Så blev det slut med jubilæumsstafetten for livet.
10 år er gode folk hvert eneste år samledes for at gå sammen i kamp med kræftsygdomme - og samle midler ind til at sikre midler til den forsatte forskning.
Et helt døgn er der blevet gået og gået på Knivholt.
Men et fællesskab dur ikke uden motiverende pauser og derfor har der været massevis af underholdning undervejs.
Status lige før lukketid blev 7.000 runder - og det svarer til op mod 11.500 kilometer gennem dette ene døgn.
739 deltagere lagde fødder til bedriften fordelt på hele 32 hold.
- Vi kender ikke det endelige resultatet endnu for de næste dage og uger skal rundesponsoraterne jo indsamles, men det ser rigtigt, rigtigt godt ud, og vi håber at slå sidste års resultatet på 445.000 kroner siger Rikke Sørensen og Rikke Toldbod, der er en del af arrangørkorpset.
Det er stadig muligt at donere via hjemmesiden: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/frederikshavn.
Der kan man vælge et hold og støtte med et valgfrit beløb.
Faktisk så er der på Birgit Hansens hold samlet hele 72.800 kroner ind.
Der er to rigtigt store anonyme donationer på hhv. 10.000 og 50.000, men alle beløb er jo velkomne store såvel som små.
En af aktiviteterne for børnene var at bygge et lys med PlayMais på 3,5 meter - det lykkedes og rekordforsøget er anerkendt.