Billede beskrivelse

Super stævne for de unge orkestermusikere

21. november 2021 kl. 07.15

Flere end 50 musikere i det Nordjyske Ungdomssymfoniorkester havde en super samling i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Ved NUS-stævnerne har eleverne mulighed for at deltage i et fuldt udbygget symfoniorkester.

Der afholdes normalt tre årlige weekendstævner for NUS og denne gang blev stævnet holdt i Frederikshavn.

Fra Musikskolen i Frederikshavn Kommune var 9 elever med i stævnet i weekenden og det er altid en stor oplevelse for eleverne.

- NUS giver spilleglæde og samvær med andre der også kan lide at spille, og vi håber de unge mennesker bliver udfordret, og at de samtidig får en stor oplevelse ud af at være en del af et større orkester, fortæller Lone Lindhardt, som er musikskolelærer og koordinator hos Musikskolen i Frederikshavn Kommune, og som selv har været instruktør på flere NUS-stævner.

Til stævnet var det Verner Nicolet, der dirigerede UngdomsSymfoniorkestret.

Verner Nicolet er en meget erfaren dirigent med flere årtiers orkestererfaring fra Det Kongelige Kapel. Violinist Niels Bjerre dirigerede StrygerEnsemblet hele weekenden.

Som en afslutning på stævnet spillede UngdomsSymfoniorkestret og StrygerEnsemblet søndag en koncert med juletema.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste