Succes med Spire Cup

TeamGym begynderstævne som Spire Cup i weekenden

26. februar 2019 kl. 08.00

SÆBY: Som et frø, der spirer og vokser sig stort og stærkt, er Spire Cup på to år vokset til et stort, flot stævne, hvor der i år deltog 566 gymnaster i alderen seks til 13 år, fordelt på 46 hold fra Jylland og Fyn.

Hos Springteam Sæby kan man ikke få konkurrencegymnastik nok. Derfor holdt de deres eget TeamGym begynderstævne - Spire Cup i Sæby Fritidscenter 24. februar.

I en tætpakket hal konkurrerede gymnasterne i spring og gulvøvelser.

- Stævnet er for hold, der ønsker at afprøve TeamGym konkurrence. Spirecup er en uformel. men seriøs, konkurrence, der har til formål at styrke de enkelte hold frem mod at kunne deltage ved regionsmesterskaberne. Der uddeles medaljer til alle deltagerne og yderligere en flot pokal til vinderholdet i hver række, fortalte Anett Thomsen fra Spring Team.

Man oplever stor interesse for stævnet, og derfor bliver der også et Spire Cup til næste år.

- Sparekassen Vendsyssel er vild med foreningsliv og støtter dem, der brænder for foreningsarbejdet og sport. Derfor støtter vi også TeamGym’ konkurrence, siger Lars Høst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste