Bygningen har fået nyt tag af eternit, men har bevaret sit i oprindelige udtryk med de høje porte og rombeformede vinduer. Foto: Frederikshavn Kommune
Strandgård nedrives
Avlsbygningen er ikke synlig fra vejen
STRANDBY: En mere end 200 år gammel avlsbygning på gården Håber, Foldenvej 85 ved Jerup, forsvinder formentlig for altid, selv om bygningen er velholdt og har høj bevaringsværdi (3 på en skala fra 1 til 9).
Der er nemlig givet tilladelse til nedrivning.
Ejendommen har for nylig skiftet ejer, og den nye ejer har blandt andet begrundet nedrivningsansøgningen med, at ejendommen ikke kan stormskadeforsikres.
Formanden for plan- og miljøudvalget, Mette Hardam siger, at hun sagde ja til nedrivning fordi avlsbygningen ligger skjult fra vejen og derfor kun er synlig for ejendommens egne beboere.