Stort skulderklap
FIK’s Støtteforening havde 100.000 kroner med til FIK
FREDERIKSHAVN: Ved seneste White Hawks hjemmekamp i Nordjyske Bank Arena fik Frederikshavn Ishockey Klub overrakt en gavecheck på hele 100.000 kroner af Poul Lillelund fra FIK’s Støtteforening.
Poul indtog isen sammen med FIK’s kasserer og æresmedlem Johanne Henriksen, som stolt tog imod den store check.
Støtteforeningen har igennem mange sæsoner været en trofast og vigtig bestanddel af Frederikshavn Ishockey Klubs sponsorkreds og i FIK er man glad og beæret over igen i år at modtage et stort støttebeløb.
Den økonomiske håndsrækning vil gavne alle klubbens medlemmer, således FIK kan styrke fokusområderne indenfor rekruttering og fastholdelse af medlemmer samt talentudvikling under FIK Elite Hockey Academy.
Har man lyst til at deltage i et af støtteforeningens mange bingospil, så foregår det i Bingohallen på Hobrovej.
Her er der rig mulighed for hyggeligt samvær og ikke mindst chancen for at vinde flotte gevinster i de forskellige spil.