Stort rykind på gymnasiet

Elever fra Sæby i syd til Skagen i Nord tjekkede STX eller HF-uddannelsen ud

17. januar 2019 kl. 19.20

FREDERIKSHAVN: Onsdag aften havde Frederikshavn Gymnasium & HF inviteret til åbent hus, og godt 200 havde valgt at takke ja til invitationen.

Efter velkomst og underholdning i festsalen fik gæsterne en kort præsentation af studieretninger i STX og fagpakker på HF/HFsøfart.

Ved ankomsten havde gæsterne haft mulighed for at tilkendegive, hvilke fag de var mest interesserede i, så efter præsentationen kom gæsterne rundt til smagsprøver på disse og andre fag.

Dagen derpå har konstitueret rektor, Steffen Christensen, det store smil fremme:

- Vi er meget glade for det store fremmøde. Det bekræfter os i, at vi her på gymnasiet har nogle attraktive uddannelsestilbud til de unge.

- Det er desuden en fornøjelse at opleve den gode stemning, der præger åbent hus, og jeg er ikke i tvivl om, at både gæster, lærere og de mange af vores elever, der også deltog, havde en god aften, siger Steffen Christensen.

Til marts skal eleverne i folkeskolens 9. og 10. klasse vælge ungdomsuddannelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste