Seneste nyt
Billede beskrivelse

Stort rykind på EUC Nord

10. januar 2018 kl. 18.09

EUC Nord i Frederikshavn har afviklet åbent hus for alle afgangselever fra folkeskolen.

De åbne døre har vist vejen til HTX, hvor de interesserede efter en fælles introduktion besøgte værksteder og laboratorier og hørte mere om studieretningerne.

Især var mange interesserede i den nye studieretning Idræt & Bioteknologi, som starter op efter sommerferien i Frederikshavn.

Men der var også åbne døre til EUD, hvor elever, lærere og vejledere fortalte om de mange muligheder en teknisk erhvervsuddannelse giver.

Et korps af elever viste gæsterne rundt i værkstederne på Hånbækvej.

Der var stor interesse for at høre mere om de uddannelser som kan bruges i den maritime branche i Frederikshavn, som mangler arbejdskraft i øjeblikket.

Smed, industritekniker, elektriker og skibsmontør kom mange for at høre om, og vejlederne kunne bl.a. fortælle at der i øjeblikket er rigtig gode muligheder for at få lærerpladser i den maritime branche i Frederikshavn.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste