Stort rykind hos DSI

DSI Freezing Solutions viste deres spændende virksomhed frem

04. maj 2019 kl. 08.20

DYBVAD: DSI Freezing Solutions (Dybvad Stål Industri) havde sat alle sejl for at vise deres spændende virksomhed.

Mere end 120 personer, havde taget imod invitationen fra Albæk Venstrevælgerforening til at besøge den lokale virksomhed mandag aften.

De mange gæster blev opdelt og sendt afsted i hold på en guidet rundvisning, hvor de kom rundt i alle hjørner af produktionen.

Det var synligt for enhver, at man var kommet til en niche-virksomhed med stor ekspertise indenfor sit felt.

Det var også synligt, at det var en virksomhed, som havde været fremsynede og investeret i robotter flere steder i produktionen.

Én af gæsterne spurgte guiden, “har robotternes indtog ikke givet nervøse og vrede medarbejdere....?”

Men svaret hertil var nok anderledes end forventet...

- Medarbejderne er glade for robotten. Alle er klar over, at netop investeringen i den nye teknologi, har været årsagen til, at DSI i dag er førende på sit felt - ikke kun i Danmark, men på verdensplan, lød meldingen.

Så i stedet for at have gjort medarbejderne arbejdsløse, har robotterne været med til at sikre arbejdspladserne.

Virksomheden er grundlagt i 1969 og kan derfor i år markere sit 50 års jubilæum.

Efter rundturen var der budt til møde med skatteminister Karsten Lauritzen og EU kandidat Søren Gade.

Karsten Lauritzen var den af de to, som først indtog talerstolen.

Her fortalte han om sine ønsker for SKAT i fremtiden.

Han arbejder målrettet på, at skattesystemet skal forenkles, men lagde heller ikke skjul på, at det var en vanskelig opgave, når alle andre ministerier ønskede at føre deres politik via Skatteministeriet.

Vi kender alle til, hvordan afgifterne er blevet anvendt som redskaber indenfor bl.a. Sundhed og Miljø.

Søren Gade som er kandidat til EU og med stor ekspertise indenfor politik herhjemme gik på talerstolen og fortalte om sin lyst til at løse udfordringer og opgaver i EU.

Formand for Albæk Venstre, Mette Hardam sluttede aftenen af med at takke gæster for at bruge mandagen i Dybvad og takkede virksomheden for deres store engagement i at vise virksomheden frem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste