Billede beskrivelse

Stormøde om Multicenter

Behov for at tænke i nye baner til fritids- og foreningslivet i Frederikshavn

28. august 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: I Frederikshavn er der også planer om et nyt og moderne foreningshus, MultiCenter Frederikshavn, og foreningerne bag projektet indkalder sammen med Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og IdrætsSamvirket torsdag til stormøde om projektet.

Multicenter Frederikshavn er et forsøg på at tænke i helt nye, moderne og fleksible faciliteter, der skal erstatte gamle og utidssvarende ditto, hvoraf mange har mere end 40-50 år på bagen.

Arrangørerne har allieret sig med en række personer, der vil fortælle om erfaringer med multihuse andre steder i landet.

Oliver Vanges, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, vil komme med inspiration til, hvordan man gør. Brian Worm Ahlquist, chef for kultur-, fritid og borgerservice i Holbæk Kommune, vil fortælle om Holbæk Sportsby, og direktør Jacob Sander vil fortælle om, hvordan de driver Vejen Idrætscenter.

Politikere fra kommunens kultur- og fritidsudvalget samt sundhedsudvalget deltager også med input om deres bud på det frivillige idræts- og foreningsliv og kommunens politik for sundhed og motion.

Stormødet afvikles i FFK-Centeret, Flade Engvej, fra 14.30-20.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste