Billede beskrivelse

Stor opbakning til generalforsamlingen

12. november 2021 kl. 06.20

Tirsdag aften var der generalforsamling i HK Kommunal, Frederikshavn Kommune.

112 medlemmer bakkede op om generalforsamlingen.

Fællestillidsmand Jesper Ø. Andreasen kom i sin beretning rundt omkring de mange udfordringer og glæder der er ved at være HK ansat i Frederikshavn Kommune.

- Økonomien er af og til presset, men der er styr på finanserne i vores kommune og i regi af mit medlemskab i Hoved Med, får vi fra HK side indflydelse og medbestemmelse og mulighed for at få taget en debat om emner der skal op og vende, lød det fra Jesper Ø. Andreasen.

Medlemmerne og de tillidsvalgte har et tæt og udbytterigt samarbejde og det er vigtigt i en hektisk hverdag.

- Corona har fyldt og fylder nu igen en del i vores daglige arbejde, men vi tror og håber på, at mange der ikke før er blev vaccineret, nu vil tage det stik, der kan give mulighed for at sætte stop for en voldsom smittespredning.

- Der er i vores kommune fokus på, at vi alle skal trække i samme retning og for os findes der ikke varme eller kolde hænder, vi har alle samme temperatur og står sammen om at løse de opgaver der er for og med borgerne, som er vores kerneopgave, sagde Jesper Ø. Andreasen.

På generalforsamlingen blev der valgt både TR, TR suppleanter for alle områder og godkendt regnskab.

Efter generalforsamlingen, der blev styret af faglig konsulent Steen Hvidberg, var der besøg af Sektorformand I HK Kommunal Katharina Hauge Anthonsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste