Stor opbakning til generalforsamling
Spejderne i Gærum har netop afviklet den årlige generalforsamling.
Det skete 25. januar med flere end 80 deltagere.
Økonomisk har spejderne brugt mange penge på den store spejderlejr i Sønderborg og nyt køkken, men heldigvis er der indkommet mange donationer fra fonde.
Desuden har flere års gode spejderfester betydet, at spejderne fortsat har en rigtig god økonomi.
Ved valget til grupperådet blev Mette Bilde genvalgt.
Nyvalgt blev Lene Nielsen, Karina Christensen og Ole Brochholm. Jan Jensen og Henrik Rosenkilde blev suppleanter.
Alle blev også mindet om at sætte kryds i kalenderen ved weekenden 12. og 13. maj, hvor der er spejderfest og loppemarked i år.
Og netop lopper - modtages med tak ved spejdernes hal.