Seneste nyt

Stor opbakning til autisme-møde

29. januar 2018 kl. 05.20

Seks gange årligt holder Landsforeningen autisme, Kreds Nordjylland cafe-netværksaften på Nordstjerneskolen og i forbindelse med årets første havde foreningen valgt at udvide netværkscafeen til en egentlig temaaften med autismekonsulent Dorthe Hölck, som inspirator.

Der var stor tilslutning til dette arrangement, hvor over 80 personer deltog.

- Det fortæller mig at der er et stort behov for den type arrangementer her i Frederikshavn, siger Mona Petersen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Autismes nordjyske kreds.

Dorthe Hölck belyste, de grundlæggende kerneområder, der er kendetegnende for en autismespektrumforstyrrelse, og betydningen af at skulle leve med autisme for såvel den enkelte som de pårørende. Og hun delte ud af sine erfaringer om, hvordan omgivelserne kan støtte personen med autisme, så der gives gode betingelser for trivsel og udvikling.

- Det er vigtigt at vi sammen ser på hvad der giver mening for barnet og den unge og så samarbejder om en plan så vi kan bryde den onde cirkel, så vi kan få vores børn og unge i trivsel igen, siger Mona Petersen.

- Derfor havde jeg sendt indbydelser til tre udvalgsformænd fra Frederikshavn kommunen, fordi jeg tænkte at de i forbindelse med en sådan temaaften kunne møde de forældre og pårørende, der står med udfordringer. Der var nok ikke plads i deres kalender, for jeg hørte og så ikke noget til dem, understreger Mona Petersen.

Men de kan selvfølgelig nå det endnu.

3. februar er der en temaeftermiddag om selvforståelses, for teenager og unge voksen med autisme.

- Og så har vi 17. februar som optakt til vinterferien fået to youtubere til at gæste Frederikshavn. Det er RobinSamse som kan opleves i Arena Nord, siger Mona Petersen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste