Billede beskrivelse

Stolt og rørt modtager af trivselspris

19. august 2017 kl. 08.00

Midt under fredagens traditionsrige mandeklub på Sæby Ældrecenter, afd. Havly, kom der besøg fa Trivselsgruppen i Frederikshavn Kommune.

Lilly Pedersen kom på besøg, da kollegaerne havde indstillet Hanne Jørgensen til prisen, med disse ord:

- Vi som kollegaer går aldrig forgæves til Hanne altid en frisk og sjov bemærkning, ja alt kan ordnes.

Hanne er en god kollega, fordi hun altid tager sig godt af vores beboere, og det betyder så meget i hverdagen.

Hanne er i det hele taget en god kollega der spreder, varme, glæde og højt humør uanset hvor i huset, hun befinder sig.

Alle ansatte bakker op om denne og helt sikkert også beboerne, der har glæde af Hanne, når der er mandeklub hver fredag med sang, kaffe og en lille en.

- Onsdag står damerne for tur med manicure og lidt farve på læberne og krøllerne sættes. Det giver livskvalitet, der spreder sig til de ansatte, lyder det fra personalet.

- Ja Hanne er hjertet i Sæby Ældrecenter.

Som trivselskoordinator må jeg sige, at det var super dejligt at se den glæde, stolthed og ikke mindst overraskelse Hanne gav udtryk for, ja tårerne fik frit løb og hun udbrød.

- Jeg stopper squ aldrig med at arbejde, tak fordi I er de dejligste kollegaer man kan ønske sig.

- Så er der noget ved at komme rundt i kommunen, for hold da op så mange fantastiske kollegaer vi har, slutter Lilly Pedersen efter en formiddag i trivslens tegn.

Så skinner solen lige lidt mere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste