Livet her

Stiller op under egne faner

Når efterårssæsonen indledes vil Skøjte og Sportsforening Nord stå på egne ben

11. april 2018 kl. 11:20

FREDERIKSHAVN: Skøjte og Sportsforening Nord har taget støvlerne af efter sæsonafslutningen på isen.

Skøjte og Sportsforening Nord har siden 2014 stillet op under Silkeborg Skøjteforenings faner, men når efterårssæsonen starter igen skulle Sos-Nord være optaget i Dansk Skøjte Union og kan dermed stille op som en selvstændig klub og konkurrere i eget navn.

Sæsonafslutningen blev store opvisningsdag, hvor der blev vist mange farverige, fantastiske og finurlige shows under temaet "Show me your colours".

Der var soloopvisninger og gruppeopvisninger.

En af gruppeopvisningerne var foreningens to yngste, søskendeparret Emma og Isabella Hoca-Nielsen.

De charmede sig ind i publikums hjerter med deres farverige "Se min Kjole"-show.

Vi kom under vandet med showet "Yellow Submarine".

Vi kom op over skyerne, hvor der blev skøjtet på regnbuen og meget meget mere.

Der blev i alt skøjtet 15 shows.

Det femtende show var afslutningsnummeret.

Her var alle klubbens medlemmer på isen samtidig.

Fra start til slut var der god stemning i skøjtehallen, både hos løberne.

Trods sæsonafslutningen var det ikke alle løberne som var helt parate til at lægge skøjterne på hylden for sommeren.

I påskeugen blev der holdt Påskecamp.

Her var hele 30 børn og unge i alderen 3-15 år samlet fra morgen til aften.

Der blev skøjtet, danset, grinet og hygget på tværs af aldersgrupper, køn og træningsniveauer.

Dagen blev sluttet af med en danseopvisning og diplomgivelse, hvor alle deltagerne dansede deres nylærte hiphopdans. Det var Ida Marie Nielsen som også skøjter i klubben, som havde stået for dansen og hun havde ført farvetemaet fra weekendens opvisning med videre til opvisningen.

Skøjte og Sportsforening Nor var i lørdags 7. april inviteret til Silkeborg for at fejre, at vores konkurrerende medlemmer var med til at sikre at Silkeborg og SoS-Nord sammen blev jyske mestre og ikke nok med det også blev danske mestre ved FunSkate konkurrencerne i sæsonen 2017/2018.

FunSkate er en begynderkonkurrence som er delt op i fire konkurrencer, to om efteråret og to om foråret. I FunSkate er man delt op i kategorier alt efter sværhedsgrad. Hos Sos-Nord tilstræber de at deltage på alle FunSkate konkurrencerne.

De løbere som var med nød virkelig at få is under fødderne igen, trods det ikke var lang tid siden de gik af isen hjemme i Frederikshavn. I Silkeborg blev der skøjtet flotte programmer, hvor vores løbere virkelig brillerede. Det var dog ikke alle som kunne være med, men de som kunne være med var søskendeparret Camilla og Maria Langagergaard, Freja Borsje Vittrup, Lærke Andersen og Silke Hundevad. Vi gentog succesen fra vores afslutningsshow, så de tog endnu engang publikum med hen over regnbuen.

Babeth Hansson-Østergaard som fortsat er dansk mester indenfor kunstskøjtning løb sit korte soloprogram, mens lillebror Wendell Hansson-Østergaard som er bedst blandt drengene i kunstskøjtning løb sit Elvis inspirerede soloprogram.

Om aftenen deltog de alle i isdisko, som var en stor succes, med dj, diskolys og røg fra en røgmaskine.

Nu hvor vi ikke har mere istid i Frederikshavn tilbyder Sos-Nord off-ice træning for alle, op til tre gange om ugen.

Om mandagen vil der være fokus på teknikøvelser, gymnastik, smidighed og udstrækning.

Om tirsdagen står der dans på programmet., og om lørdagen skal der løbes på rulleskøjter og øves forskellige elementer som vi kan overføres til isen, når efterårssæsonen starter igen.

Hele off-ice sæsonen bliver sluttet af med en cirkusopvisning i Cirkus gården i Løkken den 16. juni.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu