Stena lukker ned for passagerer
KOMMUNEN: Som naturlig konsekvens af de danske myndigheders restriktioner i Nordjylland har Stena Line besluttet at lukke passagertrafikken midlertidigt på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg for at inddæmme smittespredningen. Nedlukningen omfatter rejsende fra både Danmark og Sverige og gælder fra frem til 3. december.
Godstrafikken fortsætter for at holde den kritiske forsyning i gang, og transport af gods til, fra og gennem de omfattede kommuner i Nordjylland er fortsat nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden.
- Vi fortsætter med at sejle for at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige forsyning mellem vores lande. Vi er nu i gang med at kontakte de kunder, der har booket rejse med Stena Line mellem Frederikshavn og Göteborg for at finde en god løsning for dem. Derudover har vi i forvejen indført en række sikkerhedsforanstaltninger ombord for at sikre en sikker og tryg overfart, siger Elisabeth Lönne, Trade Director for Stena Line i Danmark.
Fra mandag er der således midlertidigt stop for passagertransport, men ruten fortsætter uforandret med transport af gods.