Statslige konferencer på vej til Frederikshavn
Udvidet konferenceaftale er godt nyt for Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Staten har netop indgået en udvidet konferenceaftale med Scandic.
Den nye aftale omfatter The Reef i Frederikshavn og 15 af de øvrige Scandics hoteller og det gør Scandic til landets største leverandør af møde- og konferencefaciliteter til den danske stat.
- Møde- og konferenceafholdelse er et fokusområde for os og et helt centralt element i Scandics forretningsstrategi. Vi er glade for at være største leverandør i Danmark og ser frem til kunne byde endnu flere statslige ansatte velkommen på vores mange hoteller, siger Casper Puggaard, Scandics kommercielle direktør i Danmark.
Den danske stat har i den nye aftale valgt at inkludere en række Scandic-hoteller, som ikke tidligere har været med.
Det gælder blandt andet The Reef i Frederikshavn.
- Det betyder rigtig meget for os, at staten har valgt dels Frederikshavn - men ikke mindst Scandic The Reef, siger direktør Marianne Bredevang.
- Det betyder at byen kommer endnu mere på landkortet for de statslige instanser, og for os her på Scandic The Reef, at vi fremover får kursus - og konferencegæster, som ikke tidligere har haft mulighed for at benytte os.
- Det er med til at generere flere gæster til Frederikshavn og dermed en øget omsætning til byen, siger Marianne Bredevang, som glæder sig til at byde de nye konferencegæster velkommen.
Moderniseringsstyrelsen har haft en række krav og ønsker til leverandørerne i forbindelse med indgåelse af den nye konferenceaftale.
Der har blandt andet været ønsker til mødelokalernes kvalitet og indretning, brug af økologiske råvarer i forplejningen samt ønsker til leverandørens miljøarbejde.
- Vi har i 25 år arbejdet med bæredygtighed i Scandic, og alle vores hoteller er i dag Svanemærket af Miljømærkning Danmark. Videre har vi engageret os i samarbejder med lokale, danske leverandører, når det gælder den kød og fisk, vi serverer på hotellerne. Vi glæder os over, at Moderniseringsstyrelsen vælger vores bæredygtighedsarbejde på vegne af den danske stat og de statslige ansatte, siger Scandics kommercielle direktør Casper Puggaard.